Hjælp til en bedre fremtid

Pårørende

Det kan være svært at være pårørende til et menneske med psykisk sygdom og vi er her, for at gøre dette lettere for både dig den du kender, der har brug for hjælp.

Hos os er tryghed og tillid nøgleord. Vi ved, at det kan være svært at et familiemedlem eller en nær ven er syg og derfor gør vi rigtig meget for at opnår et godt samarbejde og en tæt relation med dig, så alle kan føle sig trygge og imødekommet. Vi lytter til dig og dine erfaringer, for du kender vedkommende meget bedre end os og vi ser dig som en kæmpe resurse i vores arbejde omkring dit familiemedlem.

Vores hus er hyggeligt og har en hjemlig atmosfære. Her er ikke institutionsagtigt eller sterilt og vi gør os umage for at her er afslappet og rart at være. Du er altid velkommen til at komme på besøg – ring og aftal det med os, så vi ved at du kommer. Der er også mulighed for overnatning, hvis det giver mening.

Når en ny beboer flytter ind hos os, så ved vi, at især den første tid kan være svær. Her lytter vi meget til dit familiemedlem og hvis vedkommende ønsker det, kan du være tæt på denne proces. Den første tid går især med at lære hinanden at kende og falde til i de nye rammer. Vi har ikke fastlagt plan for dette, da det i høj grad er borgeren selv – med støtte fra os -, der er med til at bestemme, hvordan forløbet kommer til at gå. Vi tager udgangspunkt i, hvad der motiverer vedkommende og hvad der giver mening. Det kan være kreative aktiviteter, rolige naturoplevelser, fitness og meget andet – det er helt individuelt – det vigtige er, at vi møder personen, der hvor de er og støtter, guider og vejleder på baggrund af årelang erfaring og en stor interesse i at hjælpe dit familiemedlem.

Vores personale på Frisk-Pust er en blanding af pædagoger, sundhedsfagligt personale og medarbejdere med anden relevant faglig baggrund. Fælles for dem er, at de har mange års erfaring med arbejdet omkring mennesker med socialpsykiatriske udfordringer og at de brænder for at gøre en forskel for mennesker, hvilket tydeligt kan mærkes.

Vil du vide mere eller har du lyst til at komme og møde os og se vores hus, så kontakt os endelig på telefon, via mail eller Facebook.

Få svar på dine spørgsmål om Frisk-Pust

Kontakt os her