Hvorfor er metoden valgt?
Evnen til at mentalisere er en vigtig del af vores kognitive kapacitet. Vores målgruppe har som oftest særdeles store udfordringer med mentalisering. Det får stor betydning for deres evne til at begå sig socialt og til at forstå det omkringværende system og samfund – og dermed også sig selv, som en del af dette. Derfor er det en vigtig pædagogisk opgave at styrke borgerens mentaliseringsevne.
Når vi vælger at sætte mentalisering ind i en coaching-kontekst, er det for at beramme måden, hvorpå vi arbejder med mentalisering. Vi er jo “socialkonstruktionister” og det betyder, at vi bekender os til metoder, der tager afsæt i borgerens livsverden og meningsdannelse. Det får helt naturligt metodiske konsekvenser for måden, hvorpå vi tænker coaching. Systemisk coaching placerer sig teoretisk under den socialkonstruktionistiske tradition og passer sammen med vores øvrige metodevalg.
Hvordan bruges metoden i det daglige arbejde?
Vores borgerne har, for manges vedkommende, hvad man kan kalde en ikke-normativ livsverden og vores opgave er at facilitere en ’skattejagt’ udi deres handlemuligheder. Det betyder, at hver gang en borger står overfor et valg, et dilemma eller der har været en episode (god eller mindre god), så anser vi det ikke som vores opgave at bidrage med vores egen mening om dette, men at få klarlagt borgerens valg og sat alle refleksioner og tanker i spil.
Herefter vil det oftere være muligt at tage et konstruktivt valg og/eller lære af noget, som allerede er hændt. Mentaliserings-overvejelserne er en helt central del at samtalen. Refleksioner over ’hvad mon han tænkte, da jeg sagde det’? Eller ’hvorfor blev vi uvenner, da jeg gjorde sådan’? ’Hvorfor blev jeg ked af det, da det skete’? vil hele tiden fylde i samtalen og drejer forståelsen ind på mentalisering.
Hvad opnår borgeren ved metoden?
Vores borgere skal helst opnå en bredere forståelse af kompleksiteten i relationer, hvilket leder til en forstærket social kompetence. Med denne nyvundne læring, er vores borgere kommet rigtigt langt, da socialt samspil som oftest er deres største udfordring.
Erfaring viser, at arbejdet med sociale kompetencer via netop dette metode-apparat afstedkommer en type læring, der er ’langtidsholdbar’, fordi den har udspring i konkret, personligt levet liv og løsninger og refleksioner fundet på egen hånd – med os som fødselshjælpere. Det mener vi, er den eneste rigtige måde for vores målgruppe at lære på.
Hvad opnår vi og hvordan følger vi op?
Vi bruger mentaliseringsbaseret coaching hele tiden i det daglige. Både som en berammet samtaleform under mere fastlagte rammer, men også i helt hverdagsagtige situationer, som ikke er planlagte og hvor elementer fra mentaliseringsbaseret coaching får plads i vores tilgang.
Det er en vigtig pointe, at vi også bruger metoden personalet imellem, når der opstår pædagogiske dilemmaer og vi skal finde en konstruktiv løsning eller lære af en allerede hændt situation. Ikke så meget for at forstærke personalets mentaliseringsevne, men fordi metoden taler ind i vores teoriapparat og fordi vi tror på, det er den eneste egentlige vej til langtidsholdbar personlig læring.
Vi følger op på de fastsatte målsætninger – både fra visiterende kommunes handleplaner, men også fra vore egne pædagogiske handleplaner, hvor effekten af vores metoder bliver vurderet.
