Hvorfor er metoden er valgt?
Tanken bag Appreciative Inquiry går fint i hånd med vores socialkonstruktionistiske videnskabsteoretiske ståsted. Kongstanken er ’en anerkendende undersøgelse’ – en slags skattejagt udi at finde gode erfaringer, ressourcer og succesoplevelser og lade dem lægge grunden til selvforståelse, værdier og visioner.
AI kan bruges i såvel organisatorisk- som pædagogisk sammenhæng; og vi gør begge dele. Vores målgruppe kommer som oftest med et ekstremt destruktivt selvbillede, hvor AI vil være en helt ny måde at møde dem på – og netop dette kan være med til at bane vejen for et forstærket selvværd. Vi oplever AI som et særdeles virkefuldt redskab i arbejdet med vores målgruppe.
Hvordan metoden bruges i det daglige arbejde?
AI er både en praktisk metode, men endnu vigtigere er det en grundlæggende tilgang, der fokuserer på alt det gode, vores borgere indeholder og alt det, de kan. Det er vores erfaring, at det er netop de egenskaber, der kommer i spil. Det kan være alt fra helt dagligdags gøremål i huset (at få vasket sit tøj eller gøre sit værelse rent) til større livsbegivenheder, som fx at beslutte sig for at begynde på en uddannelse.
Hvad opnår borgeren ved metoden?
Igennem AI oplever borgerne, at der pludselig bliver fokus på ‘det, de kan’ – fremfor det modsatte, hvilket for mange af dem er en helt ny vinkel. Det giver ofte den effekt, at de pludselig føler sig betragtet som et kompetent menneske med noget at tilbyde, fremfor et problematisk individ.
Hvad opnår vi og hvordan følger vi op?
Vi anvender AI til at forstærke kompetente selvbilleder og vi følger op på borgernes evne til at vælge konstruktive løsninger. Vi dokumenterer på daglig basis, hvorledes metoden har spillet en rolle i helt konkrete situationer.
